Nye digitale redskaber kan minimere brug af planteværn og gødning, men mere end hver tredje landmand er ikke i gang

Ifølge en ny undersøgelse mener et flertal af de danske landmænd, at digitalisering er afgørende for det danske landbrugs eksistens på langt sigt. Men 41 % af de danske landmænd tøver med at investere i nye digitale løsninger, som potentielt kan minimere brug af planteværn og gødning.

I en ny repræsentativ undersøgelse blandt danske landmænd (udført af analysebureauet Aspecto for BASF), svarer 83 procent, at digitalisering af landbruget i nogen grad, høj grad og meget høj grad er afgørende for landbrugets eksistens over de næste 10-20 år. Men 41 % af de danske landmænd anvender i dag ikke præcisionsteknologi, der gør det muligt kun at sprøjte og gøde der, hvor marken har brug for det.

”I lyset af EU's Farm to fork-strategi, hvor landmænd skal reducere anvendelsen af planteværn med 50% frem mod 2024, så er det tankevækkende, at så mange landmænd ikke anvender præcisionsteknologi i dag. Præcisionsteknologi gør det muligt at behandle jorden med præcis det, den har behov, og det betyder typisk at sprøjte og gøde mindre. Nogle af vores seneste tests med ny kamerateknologi på udvalgte midler til ukrudtsbekæmpelse viser, at landmænd i Danmark vil kunne sænke deres brug af ukrudtsmidler med op til 70%. Derudover vil teknologien også gøre det muligt at sætte ind med CO2-forbedringer der, hvor det giver mening,” siger Robert Racz, Head of Agricultural Solutions, BASF Nordics.

Mange landmænd har allerede taget ny teknologi til sig som fx GPS-styring, gradueringstildeling af gødning og styring af marksprøjte samt brug af software til planlægning af kvælstofbehov, og den udvikling vil uden tvivl fortsætte, for landbruget står overfor store udfordringer de kommende år fx med højere priser generelt, mangel på arbejdskraft, skærpet lovgivning og kommende krav til CO2-udledning.

Teknologien bliver en vigtig nøgle til at nedbringe CO2-udledning
59 % af de danske landmænd bruger allerede i dag præcisionsteknologi i et eller andet omfang, det varierer dog, hvor langt fremme de er i forhold til at kunne tildele frø, gødning og sprøjtemidler ned til den enkelte kvadratmeter baseret, hvad jorden har behov for. Og det bliver fremtiden ikke mindst i forhold til klimaregnskabet. Bo Jensen, der er direktør for AgroAlliancen på Fyn har været i gang i næsten fem år:

”Dansk landbrug ændrer sig i en retning, hvor vi skal være mere klimabevidste. Vi skal fokusere på, hvad vi foretager os ude i marken. Jeg tror på, at dansk landbrug for at få lov at producere, som vi gør i dag, så skal vi bruge præcisionsteknologien. Der er stort fokus på klimaregnskaber, og for at kunne levere ind til et godt klimaregnskab, så er vi nødt til at bruge disse værktøjer.”

Godt halvdelen (46%) af alle de danske landmænd planlægger at investere i præcisionsteknologi over de næste to-tre år, men flere af dem, der ikke har planer om at investere, mener, at omkostningen er for stor i forhold til resultatet i sidste ende og nogle planlægger at afhænde deres landbrug. Hvilket samtidig peger på tendensen om, at landbrugene bliver større og i stigende grad bliver drevet som store virksomheder. Denne udvikling vil også gøre det muligt for flere at investere i den nødvendige teknologi.

Undersøgelsen er en del af BASF’s globale kampagne Biggest Job On Earth, som har til formål at informere om landmændenes arbejde og afgørende rolle i samfundet samt inspirere og engagere. Ud over undersøgelsen deler en række danske landmænd deres erfaringer inden for præcisionsteknologi, bæredygtighed og innovation på www.basf.com.

Væsentlige data fra undersøgelsen

• 59% af danske landmænd bruger præcisionsteknologi i dag (mod kun 36% i Sverige)
• Store gårde med yngre landmænd investerer mest
• GPS-teknologi er mest udbredt sammen med sektionsstyring af gødning og plantebeskyttelsesmidler
• De fleste (64%) landmænd er enige om, at teknologien vil ændre landbruget inden for 5 år
• 46% af de danske landmænd planlægger at investere i præcisionsteknologi i løbet af de næste to-tre år