October 5, 2022
Media

Climentum Capitals første fond vil have fokus på reduktion af CO2-udledning. Med investeringen støtter BASF Venture Capital BmbH BASF’s ambitiøse klimabeskyttelsesmål.

climentum.png

Climentum Capitals første fond vil have fokus på reduktion af CO2-udledning. Med investeringen støtter BASF Venture Capital BmbH BASF’s ambitiøse klimabeskyttelsesmål.

Ludwigshafen, Tyskland og København, Danmark, den 5. juli 2022 – BASF’s investeringsenhed BASF Venture Capital GmbH har investeret i Climentum Capitals første venturefond på €150 millioner. De to organisationer vil indgå et strategisk samarbejde, hvor der deles aftaler, opnås fælles investeringsmuligheder og hvor videndeling ligeså er centralt. Fonden bakkes op af andre anerkendte virksomhedsinvestorer, banker, industrikonglomerater som Vækstfonden og Arbejdernes Landsbank samt succesfulde tech-iværksættere, der alle deler ambitionen om at bekæmpe klimaforandringer ved at investere i innovative teknologier.

Climentum Capital, grundlagt i 2020 med kontorer i København, Stockholm og Berlin, støtter ambitiøse virksomhedsstiftere med det formål at skalere klimateknologi og vil være blandt de første såkaldte artikel 9-fonde i Europa med fokus på at reducere CO2-udledning fra dag ét. Artikel 9-fonde tager hensyn til miljømæssige, sociale og styringsmæssige ("ESG") aspekter i deres investeringsmål og skal gøre dette gennemsigtigt (jf. EU's Oplysningsforordning).

Det stiftende team i Climentum Capital har en samlet erhvervserfaring inden for venturekapital og startup-området på over 70 år og har gennemført over 50 investeringer – samt en dyb erhvervserfaring inden for kapitalforvaltning, innovation, acceleration/inkubation og bæredygtighed.

"Kombinationen af kompetencer i vores team er grundlaget for at fremme samarbejdet med vores porteføljevirksomheder og investorer. Vi vil investere i 25 startups i hele Europa (late-Seed og Serie A) med beløb mellem €1-5 millioner," forklarer Morten Halborg, CEO og medstifter af Climentum Capital. "Vi fokuserer på seks lovende CO2-reducerende vertikale sektorer: Næste generation af vedvarende energi, fødevarer & landbrug, industri & produktion, bygninger & arkitektur, transport & mobilitet samt affald & materialer."

"Climentums brede og erfarne team afsætter fra start fuldtidsressourcer til at udarbejde CO2-regnskaber og yde rådgivning for porteføljevirksomhederne," siger Markus Solibieda, Managing Director BASF Venture Capital GmbH og tilføjer: "En fælles indsats fra mange aktører er nødvendig for at nå klimamålene."

Mark Meier, VP hos BASF Nordic/Baltic, understreger: "Partnerskabet giver BASF Venture Capital et stærkt fodaftryk i Norden og vil fremskynde vores samarbejde med nystartede virksomheder og vores eksterne innovationsaktiviteter."